Fremgangsmåden er enkel - og billig.
1 dl blomsterblade
4 dl sukker - (gerne rørsukker-smager skønt, men hvidt sukker er flottest)
Blendes sammen og stilles til tørring under et tyndt klæde på et tørt sted. Allerede efter et par timer kan du bruge det, men jeg foretrækker at lade det stå noget længere. Så dannes der ikke damp i de glas du vil lukke til med låg og gemme til senere.
Vil du hellere bruge honning, så er du nød til at lave en ekstrakt af blomsten først:
Ekstrakt:
En krukke (med låg) fyldes med blomsterblade. Lad den være godt fyldt. Så fyldt at du næsten presser bladene - men alligevel ikke. Hæld koldt kogt vand over (eller demineraliseret vand). Luk til og ryst. Stil krukken i solen i vinduet og ryst den gerne et par gange om dagen. Gør dette i en uges tid. Her efter tages bladene op. De presses med bagsiden af en ske i en si ned i krukken, for at få alt vandet med.
Du har nu en fin ekstrakt du kan bruge til mange forskellige ting.
Blomsterhonning:
En god krukke honning varmes forsigtig op med den mængde blomsterekstrakt man synes er passende. Smag på den undervejs. Pas på ikke at bruge for meget, da den i såfald kan blive for tynd. Ved svag varme kan du godt finde en passende konsistens for honningen igen. Vandet fordamper (brug derfor ikke låg), men vær opmærksom på at de fine æteriske olier du har udvundet også let fordamper. Her gælder det om at prøve sig frem.
Et ekstra ps her - bare forstil dig at lave den fineste lyserøde, sommerrosensmagende jule-marcipan! Åh en fryd sendes gennem i mit indre sukkerbarnehjerte.
God blomsterrig fornøjelse
Sikke en god ide.Det må jeg da prøve, har masser af lavendel og der er mange vilde roser her hvor jeg bor...uhm....
SvarSletHej Anja
SvarSletJeg er glad for at du synes om ideen og jeg kan love dig for, at det bare smager skøøønt.
Lavendelen skal du være varsom med. Den smager meget kraftigt igennem. Desuden er det usundt med for meget lavendel. Men det giver helt sig selv med den kraftige smag. Bare nyd det og gem lidt til efterårets og vinterens kulde, samt til venner.